En ny undersøgelse viser, at danskerne ikke skiller sig af med deres gamle elektronik. Godt og gammelt kan blive til genbrug og guld, så hvorfor gør vi ikke klimaet en tjeneste og sorterer vores elektroniske affald?
Danskernes ubrugte elektronik bugner i skufferne, når det bliver udskiftet med nyt. Foto: Silja Ljungstrøm ©
Af Silja Ljungstrøm og Freja Knigge Køppen
Når 29-årige Jacob Lund kigger skufferne igennem, ligger der både gamle telefoner, ure og computere, som han ikke længere bruger, men endnu ikke har skilt sig af med. Han er langt fra den eneste. Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at 52% af den danske befolkning ikke skiller sig af med deres telefoner, når de køber en ny. I stedet beholder de den hjemme, og det er ikke nødvendigvis den bedste løsning.
Men hvorfor skiller danskerne sig ikke af med deres gamle elektronik – og hvad betyder det for klimaet?
Hvorfor skiller vi os ikke af med vores gamle elektronik, og hvad skal du gøre? Video: Freja Knigge Køppen og Silja Ljungstrøm
Miljøet betaler prisen, når elektronikken bliver liggende i skuffen
Shweta Agarwala er professor på Aarhus Universitet og forsker i bæredygtig elektronik. Hun mener, at det ikke optimalt, at elektronikken samler støv på hylderne derhjemme.
“Når gammel elektronik ligger ubenyttet, er disse ressourcer i praksis låst væk, hvilket forhindrer dem i at blive genanvendt og genbrugt”.
Elektronikken indeholder nemlig både værdifulde metaller som guld, sølv og kobber, men også sjældne jordarter som neodym, yttrium og dysprosium, som anvendes i magneter, skærme og batterier. Disse materialer er dyre for miljøet at udvinde og grundet den stigende efterspørgsel, mener Shweta Agarwala, at materialerne vil blive en mangelvare i fremtiden. Hun peger derfor på, at det er afgørende for klimaet at genvinde dem. Meget elektronik indeholder også farlige stoffer, som over tid kan nedbrydes og potentielt frigive skadelige stoffer i luften, hvis de ikke opbevares korrekt.
Ifølge forskeren bliver elektronisk affald ofte opfattet som et nicheproblem frem for en daglig miljømæssig bekymring, og det er et problem.
I Jacob Lunds lejlighed er det også barbermaskiner, høretelefoner og smartwatches, som samler støv. Foto: Silja Ljungstrøm ©
Netop de tabte ressourcer er noget Jacob Lund tænker over, når han sidder med elektronikken foran sig. For selvom han ikke kender meget til konsekvenserne af at beholde den gamle elektronik, kan han godt se, at det ikke er optimalt.
”Man tænker jo ikke, at det gør noget at have det liggende, eller at man gør noget galt. Men man går nok glip af en form for genanvendelig proces”, siger han.
For ham er der flere grunde til, at han endnu ikke har ryddet ud i elektronikken. Tanken om, ‘hvad nu hvis jeg skal bruge det igen’ fylder en del for ham. Affektionsværdien for gamle spillekonsoller og klap-op telefoner får ham også til at beholde elektronikken i gemmerne.
Men det har især været i tvivlen om, hvordan man skiller sig ordentligt af med det, når Jacob Lund bor i den centrale storbymidte i Aarhus. For selvom de store genbrugsstationer uden for byen for ham kun er en frisk cykeltur væk, så er det sjældent vejen går forbi.
Vi vil gerne gøre det rigtige – men hvorfor lader vi så være?
Anders Branth Pedersen er seniorforsker på institut for Miljøvidenskab. I 2017-2018 udarbejdede han sammen med kolleger fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, en større kvantitativ undersøgelse om danskernes adfærdsmønstre, når vi affaldssorterer. Undersøgelsen viste, at både tiden, vi sætter af til det, og afstanden til den nærmeste genbrugsstation har betydning for, hvor motiverede mange er til at yde en indsats. Han mener derfor, at hvis du har affaldssortering tæt på, bliver det nemmere og mere overkommeligt at skille sig af med affaldet og elektronikken.
Undersøgelsen pegede også på, at en stor del af befolkningen efterspørger viden om, hvad der sker med affaldet, og hvilken forskel det gør. Han tolker det som, at vi helst ikke ønsker at bruge tid på noget, som er ligegyldigt.
“Man vil gerne gøre noget godt, men også være sikker på, at det er godt,” siger han.
Selvom undersøgelsen blev gennemført for nogle år siden, ser Anders Branth Pedersen ingen tegn på, at disse behov skulle have ændret sig.
Blandt ledninger og telefoner gemmer sig vigtige råstoffer, som kan blive mangelvarer i fremtiden. Foto: Silja Ljungstrøm ©
Lina Katan er specialkonsulent i brancheforeningen Cirkulær og uddannet sociolog. I sin Ph.d.-afhandling ser hun nærmere på de kulturelle forståelser af, hvordan vi sorterer vores affald, og hvilken rolle vi som borgere spiller. For selvom hun mener, at en nemmere genbrugsordning givetvis vil have en effekt, er det ikke er en holdbar strategi. Vi skal i højere grad skal arbejde med vores forståelse af ansvar og nødvendighed i forhold til genanvendelse.
Selvom vi ved, det er forkert ikke at sortere vores affald, peger hun på, at fordi vi ser det som en ekstra indsats udover det normale, føles det acceptabelt, hvis vi ikke lige synes, vi har tid eller overskud.
Hvem bærer ansvaret?
Ifølge undersøgelsen fra Danmarks Statistik er det kun 17%, der vælger at sortere deres gamle telefon til elektronisk affald eller genbrug. Så selvom det kan virke som en lille handling at smide en mobiltelefonen i restaffaldet, har det store konsekvenser for miljøet.
Et skridt mod bedre håndtering af elektronisk affald fra hjemmet ligger derfor hos borgeren selv. Lina Katan forklarer, at borgerne generelt ser affaldssortering som en ekstra indsats snarere end deres ansvar.
“Borgerne opfatter genanvendelse som en god sag, men samtidig som noget der ultimativt er nogle andres ansvar. De ser sig selv som hjælpere,” siger hun.
Ansvaret strækker sig angiveligt også længere end fra hjemmet til genbrugsstationen. For når vi dumper mobiltelefonen i den rigtige affaldscontainer mærkeret til elektronik, hvem har så ansvaret for at sikre, at det bliver håndteret korrekt?
Virksomheden Elretur er en af de ordninger, som bærer ansvaret for håndtering af elektronisk udstyr. De tager imod elektronisk affald fra virksomheder og kommunale genbrugspladser.
Morten Harboe-Jepsen er direktør i virksomheden Elretur, og han understreger, at vi i Danmark har producentansvar. Det betyder, at de virksomheder, som producerer elektronikken også har ansvaret for, at det bliver indsamlet igen og sendt til genbrug eller genanvendelse. Et ansvar, som Elretur tilbyder at håndtere for mange IT-producenter, forskellige brancher og kommuner.
Som Danmarks største kollektive ordning hyres Elretur til at sørge for, at deres indsamlede elektronik bliver genanvendt og miljøoparbejdet, så det eksempelvis kan komme til live igen hos en ny forbruger eller i nye produkter.
”Vi henter den brugte elektronik på vegne af producenterne på genbrugspladserne og får det kørt til et behandlingsanlæg. Så dokumenterer og sporer vi det, så vi kan fortælle, hvad elektronikken bliver til,” siger Morten Harboe-Jepsen.
Han lægger vægt på, at gennemsigtighed er afgørende for at opbygge borgernes tillid til systemet. Men selv med regler og gennemsigtighed er der stadig en informationskløft, der skal lukkes ifølge Morten Harboe-Jepsen.
”Der måtte meget gerne være mere gennemsigtighed for, hvor vigtigt det er, at man sender til elektroniske affald til genbrug eller genanvendelse. Jeg afviser ikke, at det også er fordi, at genbrugsstationer og vi selv skal være bedre til at informere,” siger han.
Både Lina Katan og Morten Harboe-Jepsen peger på, at ansvaret således er fælles mellem borgere, kommuner og producenter. Det kræver handling i alle led for at finde frem til, hvordan vi bedst gør op med de fyldte skuffer med gammel elektronik i hjemmene.
Information kan gøre genbrug til vane
For Jacob Lund er der ingen tvivl om, at han gerne vil skille sig af med sit elektroniske affald, hvis det gøres mere tilgængeligt for ham at indlevere det. Han har tillid til, at det bliver håndteret korrekt, men generelt er det manglen på information for, hvorfor og hvordan han skal skille sig af med det.
Aarhus Kommune, hvor Jacob Lund er bosat, har inden for et par år indført to nærgenbrugsstationer i den centrale del af byen, som er en lille station, der tager imod mindre mængder affald fra private husstande. Et tiltag, som den kommunalejede virksomhed Kredsløb står i spidsen for med målet om at sikre øget genbrug i Aarhus.
Kredsløb indførte nærgenbrugsstationer på Godsbanen i Aarhus i 2022 og Aarhus Ø i 2024. Foto: Silja Ljungstrøm ©
Projektleder af nærgenbrugsstationerne i Aarhus Rasmus Søstrøm fortæller, at tiltaget er til for at imødekomme de beboere, der ikke har lige stor mulighed for at bevæge sig ud til de større genbrugsstationer beliggende udenfor byen. Kredsløb har endnu ikke opgivet nogle tal på, i hvilket omfang nærgenbrugsstationerne har gjort en forskel, men Rasmus Søstrøm mener, at det går i den rigtige retning:
“Vi har haft god respons på at indføre nærgenbrugsstationerne,” siger han.
Men Jacob Lund var ikke klar over, at disse indleveringsmuligheder var tilgængelige for ham. Så selv med disse løsningsforslag, som binder knude på afstandsproblemet for midtbyboerne, mener han, at der stadig mangler information om mulighederne for at skille sig af med sit elektroniske affald.
“Det ville motivere mig til at aflevere min gamle elektronik, hvis der blev lavet noget kampagne for det. Hvor og hvordan man egentlig afleverer det, men også om det gør en forskel,” siger Jacob Lund.
Projektleder Rasmus Søstrøm bekræfter, at det er vigtigt at introducere konceptet på bedst vis, ved at få formidlet ordentligt, at det faktisk eksisterer.
Direktør for Elretur Morten Harboe-Jepsen understreger, at det også er Elreturs ansvar at informere borgerne om vigtigheden af at skille sig af med elektronikken. Især hvilken forskel det gør for klimaet. Men løsningen peger i retning af en fælles indsats:
”Det er jo ikke kun os der skal informere borgerne, men det er også kommunerne og genbrugspladserne, som skal vejlede,” siger han.
Selvom Morten Harboe-Jepsen er enig i, at det er vigtigt at øge mængden af information, mener han også, at den enkelte forbruger selv bør sætte sig ind i, hvad der sker med elektronikken.
“Få det ud af verden, og få det gjort”
Danskerne opbevarer stadig gammel elektronik derhjemme, men løsningerne for at mindske problemet er ifølge elektroniske affald-aktører og kommunale tiltag muligvis inden for rækkevidde. Lokale initiativer som nærgenbrugsstationer, større gennemsigtighed for affaldshåndtering og bedre oplysning om klimakonsekvenserne er skridt, der bliver taget mod en mere bæredygtig praksis for elektronisk affald, hvor værdifulde ressourcer ikke går tabt.
For Jacob Lund er der ingen tvivl om, at mere fokus på bagsiden af elektronisk affald ville skubbe ham fra tanke til handling.
“Hvis jeg fandt ud af, at det faktisk havde stor indflydelse, så ville jeg få det ud af verden og få det gjort,” siger han.